Boligbirding i fem måneder - nye rekorder!
Boligbirding konkurrencen har nu kørt i fem måneder, og der er undervejs kommet stadig flere deltagere til, så nu er vi oppe på 27 fugleobservatører. Det er rekord i forhold til foregående år, hvor der har været op til 23 deltagere i 2019.
Sidste år blev der i alt for de seks måneder registreret 124 arter. Derfor er antallet af arter allerede nu over den hidtidige rekord, idet det samlede antal arter allerede nu har rundet 126, og herunder ses, hvordan stillingen er efter fem måneder:
Nu går vi ind i den sidste måned, og der kan nå at komme endnu flere arter på de enkelte matriklers artslister. Det bliver spændende at se, om vi i Nordsjælland kan nå op over de 96 arter, som var det højeste antal i 2019 på en enkelt matrikel?
Hovedkoordinator på Boligbirding er Lasse Braae fra DOF Vestsjælland, Han har lavet en ret detaljeret rapport, "Boligbirding månedsrapport for maj 2020", gældende for hele landet. For alle 13 lokalafdelinger er der opgørelser over antallet af deltagere, observerede arter og geografiske forskelle, så vidt de kan ses af indtastningerne i DOF Basen. Rapporten kan ses ved at klikke her.
Fortsat rigtig god fornøjelse for alle, der deltager og alle dem, der følger med i konkurrencen her på hjemmesiden.
/Jens Lodal, Aktivitetsudvalget