Nu starter efterårssæsonen af Boligbirding

Vær’ med i det spændende Boligbirding projekt fra 1. juli 2024! Jamen, hvad kræver det? Det kræver, at du kender de mest almindelige fugle og har lyst til...

Søborg Sø

Så er der i igangsat en vigtig del af genopretning af Søborg Sø. Den 17. april 2024 havde Naturstyrelsen inviteret indbudte folk til det første spadestik. Det...

Nyt fra bestyrelsen

Vi vil fremover bestræbe os på, at at bringe nyheder og orienteringer på hjemmesiden under denne rubrik. Og starter i fin stil med at "breake" referatet fra...

Generalforsamling i DOF Nordsjælland den 3. februar 2024- Dagsorden nu med bilag

Generalforsamlingen afholdes på Nødebo Kro og starter  kl. 13.00 med følgende dagsorden   1. Valg af dirigent og referent 2. Beretning om lokalafdelingens...

Generalforsamling 3. februar 2024 i DOF Nordsjælland

Vil du med på fugletur til Rusland som optakt til generalforsamlingen d. 3. februar 2024? Læs nedenfor - og tilmeld dig senest 16/1 2024 til Holger. Så får...

Generalforsamling i DOF Nordsjælland den 3. februar 2024 på Nødebo Kro

"Lovformelig" indkaldelse med dagsorden følger, men her et forvarsel om, at vi starter starter dagen med en tur til Fugleværnsfondens RUSLAND. Mødested for turen...

Mursejlerprojekt- Kgs Nordsjælland og DOF Nordsjælland

Nationalpark Kongernes Nordsjælland har i flere år haft et Mursejlerprojekt, der vil fremme Mursejlerens ynglemuligheder. Mursejleren er presset og i tilbagegang,...

DOF Nordsjælland har fået ny mailadresse

Vores gamle mail-postkasse er brudt sammen, så vi har måttet skifte adresse.Den nye er:jo.frederikssund@gmail.com Vi beklager ulejligheden. /John Hansen, Formand

Ørneklubben – god start i Nordsjælland!

Ørneklubben – god start i Nordsjælland! Ørneklubben er et tilbud til børn i alderen 6-12 år. Klubben har i 2023 startet aktiviteter i Nordsjælland, og med...

Status over DOF Nordsjællands medlemsaktiviteter 1. halvår 2023.

Status over DOF Nordsjællands medlemsaktiviteter 1. halvår 2023.   I Aktivitetsudvalget har vi til opgave at sørge for, at der er mange forskellige arrangementer,...
1 ... 8   

Søndag d. 12. maj havde DOF Nordsjælland, DN Halsnæs og Naturstyrelsen et velbesøgt arrangement om naturen på Melby Overdrev

Allerede før kl. 10 var der mødt over 40 mennesker op til arrangementet ved motionshytten på Nyvej ved den tidligere indgang til Melbylejren.

De fremmødte fik over en kop kaffe og te og en kanelsnegl en snak med Anne Johannisson (Naturstyrelsen Nordsjælland), Birgitte Benzon Bang og Ingelise Kahl (Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs) og Luise Ekberg og Christian Glahder (Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland) om beskyttelsen af den meget specielle hedenatur.

Birgitte indledte med at fortælle om det store arbejde som 50-100 frivillige to gange om året udfører på overdrevet med at trække småtræer op for at bevare den åbne hede. Luise fortalte om de mange jordrugende fugle som i særlig grad kan blive forstyrret af løse hunde. Flere af disse fuglearter er endvidere ret sjældne, som f.eks. Sortstrubet bynkefugl, Hedelærke og Natravn. Og Anne fortalte om afgræsning af heden med heste og kvæg, afbrænding og Naturstyrelsens indsats for at hindre løse hunde i området.

I ugen op til arrangementet blev flere løse hunde noteret. Det koster ca. 2.000 kr. pr. hund, når politiet sender et brev. Denne indsats vil fortsætte med jævnlige besøg.

Gulspurverede, foto Bo Johansen
Gulspurverede på jorden, foto Bo Johansen

Deltagerne fik en tur ud over heden med guiderne Bo Johansen og Christian Glahder. På turen blev set sortstrubede bynkefugle og hedelærker, en gulspurverede blev fundet på jorden, og der blev lyttet til mange sangfugle. Der blev set næsten 20 grønne busksommerfugle, en brun hugorm med sort zigzag-stribe, en meget stor markfirben han og en stålorm, desværre død. Desuden blev der fundet flere klynger af nikkende kobjælde.

Grøn busksommerfugl, foto Per Ekberg
Grøn busksommerfugl, foto Per Ekberg
Markfirben med flåter, foto Bo Johansen
Markfirben med flåter, foto Bo Johansen

Imens blev der ved motionshytten snakket om ynglefuglene på overdrevet ud fra en akvarel af heden, hvor der var tegnet 10 reder. Ti brikker med hver sin fugleart skulle så lægges på den rigtige rede.

Planche med ynglefugle på Melby Overdrev, akvarel og foto Christian Glahder
Planche med ynglefugle på Melby Overdrev, akvarel og foto Christian Glahder

Det var dejligt at se så mange menneske til arrangementet og at møde deres store nysgerrighed og interesse for Melby Overdrev.

/Christian Glahder og Luise Ekberg