Nostalgiske glimt fra sortspættens storhedstid i Nordsjælland

      Af Bo Johansen. I forbindelse med min nyligt afholdte 70-års fødselsdag modtog jeg to helt særlige og nostalgiske fotografier fra Christian...

Fugle i Ny Natur – nu også i Hellebæk

  Af Dorte Andersen og Holger Hansen –  I NNP Hellebæk er der blevet oprettet et Stor FiNN-område på 19,2 ha. Området er valgt ud fra, at de...

NPP Hellebæk

  Naturen skal være i centrum i Naturnationalpark Hellebæk Området omkring Hellebæk Skov, Hellebæk Kohave og den nordlige del af Teglstrup Hegn rummer...

Søborg Sø genopstår – naturen vender tilbage

Af Carsten Michael Jørgensen – Bestyrelsen DOF Nordsjælland. Efter 230 års tørlægning blev Søborg Sø den 30. september officielt indviet ved et festligt...

Reservat Rusland med luft under vingerne

Af Hans-Peter Henriksen. Ved Nordkysten bag Dronningmølle ligger Fugleværnsfondens reservat Rusland og putter sig bag Rudholph Tegners majestætiske statuepark....

Fugle i Ny Natur (FiNN) – Søborg Sø genskabt v/Holger Hansen

DOF Nordsjælland har fået oprettet Stor FINN i Søborg Sø. Det er på nuværende tidspunkt muligt at gå rundt i området og foretage nogle FINN spontantællinger...

Mågerne i Helsingør – debatoplæg fra DOF Nordsjælland

  Hvis Helsingør kommune skal drøfte regulering af måger ved de kommende budgetforhandlinger, så kunne man starte med at søge viden og erfaring fra...

Ny aktivitet på DOF Nordsjællands hjemmeside

DOF Nordsjællands hjemmeside er kommet i gang igen

Nyt fra bestyrelsen

Vi vil fremover bestræbe os på, at at bringe nyheder og orienteringer på hjemmesiden under denne rubrik. Og starter i fin stil med at "breake" referatet fra...

Generalforsamling i DOF Nordsjælland den 3. februar 2024- Dagsorden nu med bilag

Generalforsamlingen afholdes på Nødebo Kro og starter  kl. 13.00 med følgende dagsorden   1. Valg af dirigent og referent 2. Beretning om lokalafdelingens...
1 ... 3   
Kort over
 
Af Dorte Andersen og Holger Hansen – 
I NNP Hellebæk er der blevet oprettet et Stor FiNN-område på 19,2 ha.
Området er valgt ud fra, at de hydrologiske forhold ændres til det bedre i Birkemosen. Der er åbne områder med højt græs, hvor vi forventer, at krondyrene kan gøre en forskel. Så er der enkeltstående ældre træer og små lunde i et ret kuperet terræn. Stor FiNN området er for en stor dels vedkommende afgrænset af det indre kvæghegn, så afgrænsningen er meget overskuelig. Området ligger tæt på "Avlsgården", hvilket giver mulighed for at gå ned og lave en spontantælling, når der er ophold i fugletrækket.
 
FiNN-tælling tilgås via Spontanttællingsappen. 
 
FiNN-tællinger udføres året rundt med selvvalgt placering inden for områdegrænserne. Det er tilladt at lave så mange tællinger pr. besøg i området, som man ønsker.
 
Hellebæk kohave vinter
Naturen skal være i centrum i Naturnationalpark Hellebæk

Området omkring Hellebæk Skov, Hellebæk Kohave og den nordlige del af Teglstrup Hegn rummer en enestående natur, som nu får mulighed for at udvikle sig mere frit med etableringen af Naturnationalpark Hellebæk.
 
I DOF Nordsjælland ser man store perspektiver i projektet. Planerne om urørt skov og helårsgræsning bliver fremhævet som vigtige skridt mod at styrke biodiversiteten og skabe bedre levesteder for mange fuglearter. Når naturen får lov at gå sin gang, opstår der nye levesteder og mere variation, hvilket gavner både planter, insekter og fugle.
 
Også arbejdet med at forbedre områdets hydrologi – altså genskabe naturlige vandforhold – vurderes at få stor betydning. Det kan blandt andet give mulighed for, at arter som lærkefalk og havørn igen kan finde egnede forhold i området. Samtidig peger DOF Nordsjælland på, at naturen skal have førsteprioritet i forvaltningen af parken. Der bør vises omtanke, når det gælder nye anlæg og aktiviteter, så naturen og de stille naturoplevelser ikke bliver presset af mere organiseret friluftsliv.
 
Foreningen fremhæver også behovet for løbende overvågning af naturtilstanden og for at tage særligt hensyn til fuglelivet i yngletiden. Naturnationalpark Hellebæk rummer med andre ord et stort potentiale – hvis naturen får lov at være hovedpersonen.
 
DOF Nordsjælland vil fortsat følge projektet tæt og bidrage med viden om fuglelivet i området, så udviklingen af naturnationalparken sker på naturens præmisser.

Se høringssvaret her:
Lokalafdelinger/bestyrelse/Høringssvar.


 Soelvmaage 1000px

Hvis Helsingør kommune skal drøfte regulering af måger ved de kommende budgetforhandlinger, så kunne man starte med at søge viden og erfaring fra andre havnebyer med samme problem fx Aarhus og Esbjerg. Det er også vigtigt at en regulering sker på baggrund af en samlet vurdering af situationen, herunder en kortlægning af de steder hvor mågerne holder til eller yngler og ikke ud fra enkeltpersoners mere tilfældige oplevelser. Mågerne er til stede i alle havnebyer, og mågerne søger ind i bymidten fordi her er mulighed for at yngle i sikkerhed, og der er et godt fødegrundlag, men det skaber konflikter. Det er særligt den store mågeart Sølvmågen, som er årsag til miseren. Problemet er menneskabt og i dag er tolerancetærsklen overfor støj og adfærd betydelig lavere end tidligere. Uanset hvordan man forsøger at regulere mågebestanden, er det ofte en bekostelig affære med begrænset effekt, så man bør i stedet forsøge at begrænse at mågerne søger mod bymidten.

Den forebyggende indsats kan bl.a. ske ved at fjerne rederne inden 1. april. Samtidigt kan man etablere forhindringer, så de ikke kommer igen. Et tiltag som vil kræve samarbejde mellem kommunen og ejere af ejendomme, hvor mågerne yngler. Det vil også være gavnligt, at undersøge muligheder for at etablere fristeder for mågerne, på flydende platforme eller i havneområder, hvor støj og adfærd ikke generer i samme grad som i bymidten eller ved havnecafeerne. Endvidere kan det anbefales, at arbejde på at forebygge konflikterne i fremtiden ved at tænke mågerne ind i byplanlægningen. Såfremt der er let tilgængelig føde i bymidten, er det vigtigt at fjerne alt spiseligt affald for ikke at friste mågerne, da manglen på føde begrænser yngleaktiviteten.

Det er vigtigt at bemærke, at bekæmpelse eller regulering af måger kun kan finde sted i medfør af den såkaldte vildtskadebekendtgørelse og at det kun er Sølvmågen der må reguleres og først efter tilladelse fra Naturstyrelsen.


Mvh.
Jørgen Hansen
DOF Nordsjælland, Naturpolitisk Udvalg
DOF repræsentant i Helsingør Kommune
Medlem af Grønt Råd

Af Carsten Michael Jørgensen – Bestyrelsen DOF Nordsjælland. Efter 230 års tørlægning blev Søborg Sø den 30. september officielt indviet ved et festligt arrangement, der markerede afslutningen på det omfattende naturgenopretningsprojekt. Mere end 1000 mennesker deltog i arrangementet, der fandt sted på aktivitetspladsen ved Mellemholmen syd for slotsruinen.
 
På pladsen var opstillet telte med informationer om projektet og med deltagere fra foreninger og organisationer, og DOF Nordsjælland deltog naturligvis med en stand med udstoppede fugle, brochurer og pjecer. Rigtig mange mennesker besøgte både vores og Ørneklubbens stand, og vi fik mange gode samtaler med vores gæster om søens fremtidige fugleliv, som vi forventer os meget af.
 
Arrangementet omfattede også taler af bl.a. minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, som efterfølgende besøgte vores stand, og som vi fik en god snak med.
 
Projektet omfatter ca. 600 hektar, hvoraf selve søen bliver omkring 340 hektar. Resten vil bestå af enge, moser og tilgrænsende natur. Søen bliver lavvandet med en gennemsnitsdybde på omkring 1 meter.
 
Da projektet blev vedtaget i 2016, besluttede DOF Nordsjælland at observere og registrere fuglelivet før, under og efter genopretningen. Vi er nu færdige med første fase og ser frem til de to næste faser.
 
Søborg Sø-projektet er et af de største naturgenopretningsprojekter i Danmark i disse år, og hvis det lykkes som planlagt, vil det blive et et flot eksempel på, hvordan natur og miljø kan vende tilbage – til glæde for fugle, dyr, planter og mennesker.
 
Carsten Michael Jørgensen