FINN 1


DOF Nordsjælland har fået oprettet Stor FINN i Søborg Sø. Det er på nuværende tidspunkt muligt at gå rundt i området og foretage nogle FINN spontantællinger og jo flere som tæller, jo bedre indikation gives for, hvor mange arter der findes i området. Der vil på et tidspunkt komme en melding om hvilke metoder, der kan anvendes. Metoderne er det resultat som Lille FINN gav, der er territoriekortlægning og Random Walks samt FINN tællinger, som er spontantællinger. 

 FINN_2.jpg

Kort v Henrik Boeg

Hvis der er nogen, som finder det interessant at udføre spontantællinger i Søborg sø, er der i det orange felt oprettet Stor FINN. Der må gerne komme så mange spontantællinger som muligt.

  • Du åbner eller henter appen til spontantællingerne: https://spontan.dofbasen.dk/
  • I spontantællingsappen findes ”FiNN-sektionen” (det kan være nødvendigt at opdatere appen ved at logge ud og ind igen, for at sektionen dukker op).
  • FiNN-områder nær dig ses på FiNN-kortet
  • Når du er i det ønskede område: Tryk "Start FiNN-tælling". Du vælger selv placeringen inden for FiNN-området. Her skal du blive de næste 5 minutter.
  • Tællingen påbegyndes efter automatisk valgt placering (via indbygget GPS) og varer i alt fem minutter.
  • I de fem minutter registreres alle fugle, som ses eller høres inden for en afstand af ca. 1 km. Fokuset skal dog være på det nære.
  • Der registreres antal og såkaldt primær adfærdskode på alle observationer (fx ”Rastende” eller ”Overflyvende”). Øvrige data som sekundær adfærdskode, tidspunkter, køn, alder mv. kan registreres der, hvor man har tid i overskud, men fokus bør være på at få alle fugle med. Det er muligt at tilføje ekstra info efter de fem minutter er gået.
  • Tællingen afrundes, når du er klar, og ligger derefter på DOFbasen under den lokalitet, som FiNN-området findes i.
  • Dine data bidrager dermed til projektet. Nemt!

Det er måden som der arbejdes på i området, vejledningen er fra FINN Tællinger.

God Fornøjelse fra DOF Nordsjælland bestyrelse og NPU.