Boligbirding 2021
Boligbirding fortsætter i 2021 – dog med lidt ændringer og udvidelser i forhold til 2020. Nu skal hver enkelt deltager indtaste observationer både i DOF-Basen og i nogle specielle skemaer for dels fugle og dels andre dyregrupper.
Boligbirding er foruden en konkurrence, som mange finder spændende, i princippet også en fænologisk undersøgelse, fordi man kan registrere ankomst til ens af de forskellige arter om foråret.
Lasse Braae fra DOF Vestsjælland, der er primus motor i hele Boligbirding-projektet har skrevet om regler og tilmelding. Lasses tekst med lokal tilpasning for DOF Nordsjælland ser du herunder:
Solsort, foto Jens Lodal
Boligbirding regler og tilmelding
Boligbirding løber i et halvt år. Forår fra og med 1. januar til og med 30. juni og efterår fra 1. juli til 31. december og dækker hele landet.
Du kan være til at registrere fugle og/eller andre dyregrupper.
Reglerne for deltagelse er som følger:
1. Observationerne skal indtastes i DOFbasen og de(n) aktuelle tabel(ler)/skema(er).
2. Observationerne skal foretages fra boligen. Det inkluderer observationer foretaget i omgivelser nær boligen som fra haven, fra gårdspladsen eller fra altanen. Eneste krav er, at når du registrerer en fugl (art), skal du være på din matrikel. Hvis din grund er på flere 1000 kvadratmeter, skal nær boligen tages ret bogstaveligt - du bør maks være 100 m væk fra boligen (af hensyn til sammenligneligheden med andre observatører).
3. Fuglene kan både være set eller hørt, men skal være sikkert bestemt. Det samme gælder for andre dyr - fx må Ræv, Rådyr, Krondyr og diverse frøer godt være kun hørt.
4. Der må både benyttes kikkert og teleskop.
5. Der må gerne fodres.
6. En art tæller kun en gang, selv om der ses forskellige racer. Altså er eksempelvis Sydlig og Nordlig Halemejse kun én art, og sp. registreringer tæller ikke.
7. I feltet “Noter” under Turens Data (felt nr. 7) i DOFbasen, skal der skrives Boligbirding, hver gang du registrerer en tur med en ny art i konkurrencen. Du er givetvis velkommen til at registrere yderligere observationer af hver art i basen.
8. For hver ny art man ser eller hører, skal der i noten under art fortløbende indtastes BB F1, BB F2, BB F3. Som Gråspurv (BB F1), Solsort (BB F2), Stor Flagspætte (BB F3) osv. BB står for Boligbirding og F står for forår. I andet halvår bruges BB E1, BB E2, osv, hvor E står for efterår. Du behøver kun at registrerede hver art en gang. Ved at bruge BB F eller BB E gør man det søgbart i DOFbasen (der skal være mindst 4 karakterer!) - brug af F og E gør det muligt at skelne mellem for- og efterårs observationer.
9. Har du udsigt over flere lokaliteter fra din bolig oprettes en tur for hver lokalitet, når du registrerer dine observationer i DOFbasen. Ser man for eksempel ud mod Sorø Sø fra stuen skrives de observationer i turens data som lokalitet Sorø Sø, og ser man ud over Sorø By fra køkkenet, så skrives de observationer i turens data som lokalitet Sorø By.
10. Du kan komme med i projektet i hele perioden, men jo før du kommer i gang jo flere arter er der mulighed for. Især er det vigtigt at være med fra starten om efteråret, idet en række arter (fx Gøg, Kærsanger, Gulbug) stadig kan høre synge i de første dage af juli - herefter er de stort set umulige.
11. De sidste indtastninger skal være foretaget senest 10. juli henholdsvis 10. januar.
12. Gråsisken (Lille hhv Nordlig) er slået sammen til 1 art i dette projekt.
13. For andre dyregrupper tæller alle de arter, der kan tastes i DOFbasen.
14. Kun levende dyr tæller - så de døde mus katten slæber med hjem tæller altså ikke!
Tilmelding er nødvendig for at vi kan oprette dig i skemaet. Du bedes oplyser følgende:
1. Navn, Lokalafdeling og kommune (hvor du deltager i konkurrencen - kunne være dit sommerhus)
2. DOFbase obsevatørkode, det er den du bruger, når du logger på, for eksempel 4500LBR
3. Din Google konto user eller Gmail user, hvis du har en sådanne (så du kan få adgang til skemaet).
4. Adresse eller i hvert fald postnummer.
Tilmelding sker til Lasse Braae på email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til Jens Lodal, som er lokal koordinator for DOF Nordsjælland, på email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Når du har tilmeldt dig, får du en mail med adgang til de forskellige skemaer til indtastning af dine bolig-birding observationer. Der er link til vejledninger oppe i vestre hjørne af hvert skema.
Vi “genbruger” skemaerne fremover - så hvis du har deltaget i foråret 2021 behøver du ikke tilmelding i foråret 2022 (idet du allerede har adgang).
Deltagerne er velkomne til at få hjælp omkring brugen af DOFbasen hos Jens Lodal.
Hjælp vedrørende skemaerne kan fås hos Jens Lodal eller LBR.
Du kan også følge med i de enkelte deltageres oplevelser på facebook-siden ”Boligbirding”.
Vi ser frem til en spændende fugledyst, og håber du glæder dig lige meget som os.
/Jens Lodal, Aktivitetsudvalget