I Nordsjælland er vi er så heldige, at vi bor i kort afstand til Skåne, og på bare 1½ time kan vi således komme til en helt anden verden, når vi tænker rovfugle. I Skånes sø- og bakkelandskab vrimler det med rovfugle.
Og det er nu man skal tage en tur dertil for at nyde de mange rovfugle, som er ved at være forårskåde og søger efter mage.
Lørdag d. 16. februar 2019 tog Per og jeg afsted – vejrmeldingen viste sol, plustemperaturer og middel vind – et ideelt vejr at se på rovfugle i.
Et af vores mål var at se den sjældne kejserørn, som har opholdt sig i området omkring Näsbyholm og Havgårdssjön hele vinteren.
Vi var ikke de eneste, som havde fået den tanke i det gode vejr. Ud over rovfuglene vrimlede det også med ornitologer – ikke kun svenskere, men vi var langt flere danskere end svenskere. Hyggeligt var det at støde på mange kendte ansigter derover, og når man er mange til at lede, er det også lettere at finde, hvad man søger.
Bird Alarm appen er et suverænt hjælpemiddel og meldingen om kejserørnen kom da også, så vi alle kunne valfarte til seværdigheden. Den sad ved en lille granlund i det kendte område ved Näsbyholm og snart var området fyldt med folk med kikkerter og teleskoper. DOF Travel entrede også pladsen med en stor bus og 58 deltagere.
Her viste kejserørnen sig fra den pæne side og tog ind i mellem en runde, hvor den fandt sammen med en ung kongeørn og de fløj et stykke tid helt synkront, så man virkelig kunne studere kendetegnene på hver af de to fugle.
Mange inklusiv os selv kørte efter at have set os mætte lidt tættere på stedet, hvor den befandt sig. Her kunne vi studere den på bare 150 meters afstand. Den sad i toppen af et fyrretræ og man kunne fornemme den stribede hals og hoved. Efter et pænt stykke tid lettede den og kredsede rundt til ære for os, hvorefter den forsvandt.
Ud over kejserørnen var der pænt med rovfugle i luften – mange røde glenter, musvåger, fjeldvåger, havørne og kongeørne. Herudover også rigtig mange ravne.
Ved Fyledalen havde kongeørnene lige været forbi, og de havde parret sig tæt ved reden, fik vi at vide. De viste sig desværre ikke mere den eftermiddag.
Til gengæld opdagede vi to sortspætte hanner, som optrådte i territoriekamp. Det er et sjældent syn. Hannerne sad på hver sin side af træet, bevægede sig langsomt nedad og skiftedes til at give sig til kende for hinanden, hvorefter de straks rykkede tilbage på den modsatte side af træet. Det var desværre ved at være dunkel belysning og der var grene i vejen, så det ikke var muligt at tage foto af oplevelsen.
Vildsvinene trives også i området, og vi så flere flokke på bakken ved Fyledalen. Jorden rundt omkring bar også præg af deres fine naturpleje. Man kan spørge sig selv, hvorfor naturen er så meget mere spændende, og der er så mange flere fugle lige ovre på den anden side af sundet bare 1½ times kørsel fra os?
En lang dag i felten og mange dejlige oplevelser rigere vendte vi tilbage til Nordsjælland.
/Tekst, Luise Ekberg og fotos, Per Ekberg
