En beskrivelse af Hvepsevågen både som ynglefugl i Gribskov og som trækfugl over Skansebakken.
Hvepsevågen har altid fascineret mig og er en af mine yndlingsfugle!
Det er dens skjulte levevis og spændende ynglebiologi og dens koncentrerede træk gennem Danmark, som gør den speciel i forhold til de øvrige mere almindelige rovfugle i Danmark.
Hvepsevågen opholder sig kun ca. 3 måneder i Danmark - den ankommer midt i maj og trækker allerede tilbage til Afrika syd for Sahara sidst i august.
På den tid skal den nå at finde og bygge en rede, lægge sine to æg og opfostre sine to unger, så ynglesæsonen skal gå meget planmæssigt, hvis de skal have succes.
Ynglebestanden i Gribskov
Jeg har registreret og undersøgt Hvepsevågen i Natura 2000 området, Gribskov siden 2003. Det viser sig desværre, at denne spændende fugl er mindsket noget i antal de seneste år, og det er uheldigt, da den er en udpegningsart for Natura 2000 området.
Det er altid svært at komme med en entydig forklaring på tilbagegangen, men det skyldes formentlig en kombination af disse tre ting:
• den øgede skovning - ikke mindst i yngletiden
• skovning af de ældre løvtræer, som Hvepsevågen bruger som redetræ
• en betydelig øget publikumsaktivitet
Når alle tre aktiviteter foregår samtidigt, så går det galt for mange af vores rovfugle.
Hvepsevågen er meget følsom overfor forstyrrelser, når den etablerer sig fra sidst i maj til først i juni. Her kan bare én af ovenstående aktiviteter være skyld i mislykket yngel. Når den først ruger fast og har unger, er den ikke længere så følsom.
Den har typisk sin rede meget skjult højt til vejrs i bøgetræer, der er 150 år og ældre. I yngletiden er det stort set ikke muligt at finde Hvepsevågens rede, da den ligger skjult af det grønne løvhæng fra bøgetræerne, så jeg finder og registrerer rederne om efteråret, når løvet er faldet. Det er forholdsvis nemt at se om, det er en hvepsevågerede, da reden er pyntet med frisk løv i yngletiden, som så ligger som et tæt lag vissent brunt løv om efteråret. Jeg kontrollerer de fundne reder, når Hvepsevågerne burde have unger af rimelig størrelse, så jeg kan konstatere ynglesucces og evt. se, hvor mange unger, der er i reden.
Hvis de starter æglægning d. 1. juni, så er ungerne selvstændige de sidste dage i august. Det er på den tid, hvor forældrefuglene er i fuld gang med deres træk. Det vil sige, at det Hvepsevågens ynglen er lige på grænsen af, hvad der kan lade sig gøre. Der skal derfor kun få forstyrrelser og uheld til, før den ikke kan nå at yngle. Det er således ikke ualmindeligt, at en del Hvepsevåger ikke lykkes med at yngle hvert år. Hvepsevågen kan blive gammel, og derfor går det nok, at den springer ynglen over nogle år.
Hvepsevågen lever næsten udelukkende af hvepse- og humlebilarver, som den graver ud i jorden. I nærheden af de områder, hvor der yngler Hvepsevåge, finder jeg rigtig mange udgravede ofte store dybe huller, hvor Hvepsevågen har gravet larver ud. Hvis det bliver en kølig og våd sommer uden mange hvepse og humlebier, kan Hvepsevågen blive nødt til at finde andre fødeemner som frøer, fugleunger og andet godt.
Hvepsevågens træk over Danmark
Trækket om foråret er lunefuldt, og det er ikke så ofte, man når at opleve det, da Hvepsevågerne har travlt med at komme op til ynglepladserne.
Derfor trækker Hvepsevågen hurtigt og mange gange forholdsvis ubemærket hen over Danmark.
Hvis vinden kommer fra østlige retninger, kan man ved Gilbjerghoved i Nordsjælland opleve et fint hvepsevågetræk, hvor man kan se dem flyve tæt forbi klinten. Hellebæk er måske nok det sted, hvor der er størst chance for at se hvepsevågetræk om foråret, men de trækker tit spredt og højt henover området.
Om efteråret kan hvepsevågetrækket være helt imponerende, når det er flere tusinde, som hvert år trækker over Nordsjælland.
Allerede fra omkring d. 20. august kan man opleve de første dage med hvepsevågetræk.
Det fortsætter de næste 10-15 dage med store trækdage af gamle (adulte) Hvepsevåger. De unge (juvenile) Hvepsevåger trækker senere på grund af den specielle yngleadfærd, som er beskrevet ovenfor.
De unge kommer enkeltvis eller få sammen i modsætning til de gamle, som ofte kommer mange ad gangen og samler sig i store ”skruer”.
Skansebakken som træksted
Jeg og flere andre lokale ornitologer har i mange år set store mængder af Hvepsevåger om efteråret på Skansebakken i Hillerød.
I år er stedet så blevet landskendt og mange ornitologer fra hele Nordsjællands- og Københavnsområdet er strømmet til for at opleve det store træk, som har passeret i år.
De bedste dage indtræffer normalt, når vinden kommer fra en sydøstlig retning og solen skinner - så er det en stor oplevelse at stå på Skansebakken og følge Hvepsevågerne, som trækker hen over området.
Hvepsevågerne når Skansebakken omkring kl. 10.30 efter, de har krydset Øresund på et foreløbigt ukendt sted, og fortsætter typisk til sidst på eftermiddagen. På gode dage passerer mere end 1000 fugle. De opdages ude mod nordøst og kommer glidende mod bakken - der kommer flere og flere til, og på et tidspunkt samles de i det, vi kalder "skruer", hvor de skruer sig op i de opadgående varme luftstrømme, og når de har opnået en passende højde, så glider de alle mod sydvest uden at bruge vingerne - herved sparer de energi. Flere hundrede fugle i en flok er ikke ualmindeligt.
Efter kort tid gentager det hele sig, og sådan kører det hele dagen igennem. Det er en stor oplevelse og samtidigt dejligt meditativt at sidde og følge dette natursceneri gennem en hel dag.
Især hvepsevågetrækket over Skansebakken har vist sig at være helt i særklasse i Danmark. Falsterbo, som ellers er Nordeuropas suverænt bedste sted for fugletræk og ikke mindst hvepsevågetræk, har i år slet ikke kunne matche Skansebakkens mange Hvepsevåger.
Kilde: www.dofbasen.dk og https://www.falsterbofagelstation.se/arkiv/strack
/Per Ekberg, caretaker for Gribskov og formand for Rovfuglegruppen i DOF
