Har du lyst til bestyrelsesarbejde i DOF Nordsjælland?

Ved generalforsamlingen d. 25. januar 2020 er der som vedtægterne foreskriver også valg til bestyrelsen.

Vi er i den heldige situation, at de siddende bestyrelsesmedlemmer alle genopstiller. Men da vi aldrig kan vide, hvad der sker i løbet af valgperioden, vil det være hensigtsmæssigt at have mindst 2 suppleanter.

Vi har for tiden kun en suppleant, så hvis du har lyst til bestyrelsesarbejde, så meld dig gerne.

Vores praksis er, at suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne og gerne også i bestyrelsesarbejdet. Suppleanterne har fuld taleret, men har ikke stemmeret ved afstemning, hvis det kommer på tale.

Men vores erfaring er, at suppleanterne ved at deltage (næsten på lige fod med den øvrige bestyrelse) får god erfaring med bestyrelsesarbejdet og i tilfælde af frafald, derfor kan indtræde i bestyrelsen og kender arbejdet og problemstillingerne fra start.

Det er et spændende og vigtigt arbejde for naturen!