Boligbirding 2018 er slut

Årets vinder
Det blev Jens Albert fra Oppe Sundby ved Frederikssund, som blev en klar vinder med i alt 73 arter, hvilket også er en Boligbirdingrekord for Nordsjælland. Allan Nielsen kom ind på en flot andenplads med 66 arter. Vilhelm Dalgaard kom ind på en tredjeplads med 56 arter.

 Sjaggere Per Ekberg

Boligbirding 2018 i tal
Deltagerantallet er faldet lidt i 2018.
Der var 16 deltagere i 2015, tallet steg til 19 i 2016, og i 2017 deltog 22. I 2018 faldt deltagerantallet til 20.
De 20 deltagere har i 2018 set 83 forskellige fuglearter. I 2017 blev der set 92 forskellige fuglearter.  
Herunder ses deltagerne og hvor mange forskellige fuglearter, de har iagttaget i dette års Boligbirding:

Navn   Antal
Jens Albert   73
Allan Nielsen   66
Vilhem Dalgaard   56
Luise Ekberg   53
Erik Mandrup Jacobsen   45
Steen Højmark-Jensen   40
Anette Kjærø   40
Mogens Holme   37
Birgitte Wiwe   36
Carsten Michael Jørgensen   36
Erik Groth Andersen   34
Karl Pedersen   33
Niels Daugaard   32
Jørn Haarby Hansen   31
Ole Brauer   26
Ole Aaquist Johansen   25
Kaj Erik Nielsen   24
Iben Dupont   16
Holger Hansen   13
Theo Askov   11

Deltagerne har fordelt sig meget jævnt over hele lokalafdelingen, hvilket er meget glædeligt. Se de røde prikker på kortet, som viser indtastninger på lokaliteten, to af lokaliteterne har flere indtastere:

Lokaliteter

Antal observationer
Deltagerne har i hele boligbirding perioden indtastet i alt 4847 observationer. Observationerne er fordelt på i alt 83 arter.
De mest sete arter er:  Musvit, solsort, ringdue og husskade.
De mest sjældne arter, som er set under Boligbirding i 2018, er vel nok lille flagspætte og sort glente, som er set én gang hver. 
 
Nu er Boligbirding officielt slut for i år - det er blevet forår og alle skal ud og observere i felten, så I skal endelig fortsætte med den gode vane at indtaste alle jeres observationer i DOFbasen! 
God fuglejagt
Per Ekberg