Nyt om fugle

Klyder i Danmark 1970-2014

af Thomas Bregnballe, Ole Thorup, Lars Bo Jacobsen, Jørgen Peter Kjeldsen og Mogens Hansen.
DOFT 109(2015): 121-133

Klyden er vidt udbredt over det meste af Europa med en anslået bestand på mellem ca 37.000 og ca 47.000 par, heraf langt de fleste i Vesteuropa. Danmark huser mellem 10-20% af bestanden. Klyden står på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, og Danmark er derfor forpligtet til at bedømme udviklingstendenser i ynglebestanden. Denne rapport er baseret på seks landsdækkende optællinger i 1970,1980, 1990, 1996, 2009 og 2014. Fra 1970 til 1990 steg bestanden fra ca 3650 til knap 5000 par og derefter har der i de næste 3 optællingsår været et tydeligt fald. I 2014 var bestanden på ca det halve af 1990, men forfatterne anfører at 2014 muligvis var et dårligt yngleår. Tendensen de seneste 25 år i Danmark er generelt modsat af tendensen i Europa. Her har bestandene været stabile (svagt fald enkelte lande) eller svagt voksende siden 1990. Fremgangene skyldes en række årsager bl.a. jagtforbud, stop for ægindsamling og bedre ynglemuligheder.
I Danmark har man observeret forandringer i de lokale bestande. I 1990 domineredes bestanden af en række store kolonier i Vestjylland-Limfjorden og på Læsø. Faldet i den danske ynglebestand bunder fortrinsvis i nedgang på disse vigtige ynglelokaliteter. I resten af landet har bestanden været relativ stabil i samlede antal individer og i fordeling af kolonier (omkring Fyn, sydlige del af Sjælland og på ”sydhavsøerne”).
Der kan ikke peges på nogle entydige årsager til bestandsnedgangen i den vestlige del, men flere faktorer kan være indblandet: Prædation fra ræv, tilgroning, vandstandsforhold, hyppigere lavtrykspassager i ungetiden.
Den nuværende status for klyden i Danmark kan evt bedømmes udfra et skøn på at 4000 ynglepar giver gunstig bevaringsstatus. Bestanden har således i 2009 og 2014 ligget under dette niveau, men ikke lavt nok til at kunne betegnes ugunstig. Det anføres som uheldigt at antallet af store ynglekolonier (med høj ynglesucces og tilstrækkelig rekruttering) er faldet. Da op mod 95% af ynglelokaliteterne ligger i forskellige fuglebeskyttelses-områder, skønner forfatterne at omfanget af menneskelige forstyrrelser er lavt.

Udskriv